Jeg har lavet disse 130.....ja, 130 cupcakes til et bryllup her i sensommeren. Der var 6 forskellige smage og med vaniljefrosting.
Jeg skal nok få lagt alle opskrifterne op. Imens kan I jo kigge lidt på de fine billeder.
Det er en vanilje buttercream frosting, som faktisk er meget nem at arbejde med og smager godt.
Frosting:
Til ca. 24 kager
340 gr blødt smør
480 gr flormelis
1 vaniljestang (skrabet) eller et godt drys vaniljesukker
2 spsk piskefløde
Pisk smørret luftigt. Tilsæt flormelis og vanilje og pisk godt igennem.
Til sidste tilsættes fløden og der piskes i højt tempo.
Bliver den svær at arbejde med skal den bare i køleskabet lidt.