Her vil jeg dele min passion for kager, lækkerier og comfort food. Jeg håber, at I vill kigge med og føle jer inspireret til at komme i køkkenet og kaste jer ud i nogle af opskrifterne. Jeg hjælper gerne med råd og forslag og skulle I have lyst til at jeg skal lave noget til en særlig lejlighed skal I bare skrive, så finder vi også ud af det.
- Maria

"Let's face it, a nice creamy chocolate
cake does a lot for a lot of people;
it does for me"

Audrey Hepburn

fredag den 18. maj 2012

Rabarbertid igen

I min evige søgen på at bruge de rabarber der VIL være i haven er jeg faktisk begyndt at sætte pris på dem. De er egenrådige, stædige og skal bare have rigeligt med sukker ;) tja, sådan er der vel flere der er.

Jeg har siddet og rodet en masse gamle udklip igennem og der fandt jeg denne marcipan og rabarbertærte. Den blev serveret med en god vaniljeis og nogle amaretti - da de stemte fint i med mandelsmagen.

Jeg blev faktisk helt glad for at komme væk fra alle de crumbles og jordbær/rabarberkager der huserer på nettet i øjeblikket og så smagte den faktisk helt godt.

Det bedste er at det hele faktiske kan laves i forvejen og sættes i ovnen mens man spiser. Så der er ikke noget dessert-stress.



Amaretti:
Giver ca. 30 stk

250 gr mandelmel
150 gr flormelis
1 æggehvide
1 tsk mandelessens
1 tsk Amaretto (likør)

Mandelmel og flormelis blandes godt sammen. Hæld æggehviden i og bland godt igen.
Tilsæt mandelsessens og likør og bland dejen til den er ensartet og fast.

Form dejen til små kugler på størrelse med en valnød og sæt dem på en bageplade og lad dem tørre i ca. 30 min.

Pres derefter to fingre på toppen så der kommer en lille top på og bag dem i en 180 grader varm ovn i ca. 15 min, men hold øje med dem.

Drys lidt flormelis over de afkølede kager og server.

Rabarbertærte:

Mørdej:
200 gr hvedemel
75 gr flormelis
160 gr koldt smør
1 æggeblomme
1 tsk vand

Fyld:
1 bdt rabarber
150 sukker
150 gr marcipan
75 gr mandler

Kør mel og flormelis i en foodprocessor. Tilsæt det kolde smør i mindre stykker og kør godt imens. Tilsæt tilsidst æg og vand.
Saml dejen og pak den i cellofan eller en plastikpose og sæt den i køleskabet i mindst 2 timer.

Tag den ud og ælt den kort så den ikke er så hård og rul den ud. Læg den i tærteformen. Det gør ikke noget hvis den går lidt i stykker, bare pres dejen i formen og dæk hullerne.

Skær rabarberne i små stykker og bland dem med sukkeret.

Fordel marcipanen over dejen og spred fyldet ovenpå. Hak mandlerne og drys dem over.

Dæk kagen med bagepapir og staniol og bag den ved 200 grader i 20 min. Tag derefter begge dele af og bag kagen videre i ca. 35 min. Men hold øje med at den ikke bliver brændt.






mandag den 7. maj 2012

Til en rigtig "jordbærMarie"

En gammel klassekammerat skulle fejre 7 års fødselsdag for sin datter. Hun ville gerne have en rigtig pigekage...og det syntes jeg hun fik.

Alt på kagen er lavet i fondant...også jordbærrene.
Det er den klassiske chokoladekage til kagen på toppen har jeg halveret opskriften, så passer den til en almindelig rund springform.

Der er et lag jordbærcreme i hver kage.
Opskriften kan godt se lidt kompliceret ud, men det er den faktiske ikke, men er helt sikkert det værd.

Jordbærcreme:
(jeg har fordoblet opskriften så der var til top og bund)

5 blade husblas
1/2 vaniljestang
200 gr bær (jeg har er brugt friske jordbær)
50 gr flormelis
1/2 L piskefløde

Husblassen lægges i blød i rigeligt koldt vand.
Skrab kornene ud at vaniljestangen og mas dem sammen med lidt flormelis.
Hak jordbærrene groft og blend dem.
Bland jordbær, flormelis og vaniljen sammen og opvarm blandingen i en lille gryde indtil den når 70 grader.

Vrid vandet ud af husblassen og om den op i jordbærblandingen og rør godt rundt. Kom blanding over i en ren skål. og sæt til side.

Pisk fløden til skum.
Kom 1/3 af cremen over i jordbærblandingen og rør godt rundt med et piskeris. Kom blanding over i resten af flødeskummen og vend det forsigtigt til det hele er godt blandet.

Fordel cremen over den nederste bund. Jeg brugte en sprøjtepose og en tyl med et stort rundt hul for at få en ensartet fordeling.

Læg den anden bund ovenpå og pres let ned og set på køl indtil cremen har sat sig.
Herefter kan den dekoreres.