Her vil jeg dele min passion for kager, lækkerier og comfort food. Jeg håber, at I vill kigge med og føle jer inspireret til at komme i køkkenet og kaste jer ud i nogle af opskrifterne. Jeg hjælper gerne med råd og forslag og skulle I have lyst til at jeg skal lave noget til en særlig lejlighed skal I bare skrive, så finder vi også ud af det.
- Maria

"Let's face it, a nice creamy chocolate
cake does a lot for a lot of people;
it does for me"

Audrey Hepburn

Viser opslag med etiketten Comfort Food. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Comfort Food. Vis alle opslag

torsdag den 4. juli 2013

Citronmarineret kylling

Kylling er altid sådan en lidt svær type kød. Det skal gennemsteges, men er trist hvis det bliver for tørt osv osv.

Jeg så denne marinade på Pintrest (når man først er på....så en man afhængig). Og ville prøve den nu når grill sæson har meldt sig.

Den må gerne marinerer natten over. Men jeg lavede denne om morgenen og så lå den i køleskabet hele dagen og det var også helt fint.


Til en pakke kyllingebryst brugte jeg:
Saft fra en citron
3 spsk olivenolie
Salt og peber - ikke være nærrig
2 fed hvidløg, presset
1/2 tsk tørret oregano

Det hele skal smides i en frysepose og rystes sammen. Læg kyllingestykkerne i, luk posen og maser marinaden godt ind og så på køl.

Vi grillede dem sammen med nogle parboiled kartofler - som også kom en tur på grillen i et varmt fad, så de bliver godt roasted.

Vi grillede også nogle halve citroner til at have ved siden af. De bliver dejligt søde og friske.

fredag den 17. februar 2012

Comfort food: Tomatcurry med kokosris og nuggets v2

Jeg har haft kig på denne opskrift længe. Jeg ved ikke hvad det var der holdt mig tilbage og hvorfor jeg ikke kastede mig ud i det....måske var det fordi jeg syntes der var mange ingredienser (hvornår har det stoppet mig?), eller så den lidt kompliceret ud? Men nu sprang jeg...hovedet først og det var godt....rigtig godt faktisk. Det er ikke sidste gang jeg laver disse ris. Smagen er kokosmælk og deres cremethed (er det et ord) er helt skøn. Man kan jo variere tilbehøret til i det uendelig. Men de skal prøves.
De her nuggets er også lidt anderledes end dem jeg lavede sidst. De kræver en lille bitte smule mere arbejde, men det blev proklameret at det var de bedste indtilvidere.

Tomatcurry
2 spsk eller et godt skvæt olie
2 store løg
salt
4 fed hvidløg
1 kg cherry tomater
2 tsk gurkemeje
1 tsk Engelsk sennepspulver
1 tsk chilipulver
1 tsk Garam Masala
200 gr frosne ærter

Blancher ærterne i kogende vand og hæld dem op i en sigt.
Halver tomaterne.

Varm olien op i en stor pande med låg og hak løgene. Hæld dem i og strø med salt. Svits dem af i olien over svag varme til de er helt lyse og møre.
Hak hvidløgene og svits dem af men de må ikke få farve. Tilsæt tomaterne og til sidst krydderierne og Garam Masalaen og vend det godt. Sæt låg på og lad det stå ved lav varme og simre i 20 min.
5 min før de er færdig vendes de kogte ærter i.

Kokosris
2 spsk eller et godt skvæt olie
4 forårsløg
2 tsk nigella eller sennepsfrø
300 gr basmatiris
1 ds (400 ml) koksmælk
Kogt vand
Salt
1 lime

Varm olien op i en gryde og tilsæt løg og frøene og svits det godt af.
Kog en liter vand i en kedel.
Hæld risene i og vend dem godt så de bliver helt dækket af olien.
Hæld kokosmælken i et målebæger og top af med det kogte vand indtil 1 L mærket.
Hæld blandingen over risene og rør det godt sammen med lidt salt.
Lad det koge op og lad det koge under låg i ca. 15 min.
Når de er færdige presses juicen fra limefrugten ud over og vend det godt i risen.

Nuggets
Ca. 250 gr rasp
2 spsk madolie
ca. 70 gr mel
1 tsk hvidløgspulver
½ tsk salt
1/4 tsk cayennepeber
3 æggehvider
1 spsk vand
1 spsk Dijon sennep
½ tsk timian
300 - 350 gr kylling (filet eller lignende)

Tænd for ovnen på 220 grader.
Vend olien i raspen og rist den af på en pande til den en gylden. Hæld i en flad skål.
I en anden skål blandes mel, hvidløgspulver, salt og peber og i en tredie skål piskes æggehvider, vand, sennep og timian sammen.

Skær kylling ud i mundrette stykker og vend først i melblandingen, derefter i æggehviderne og til sidst i raspen.

Sæt dem på en bradepande med bagepapir og bag i ca. 12 - 15 min afhængigt af deres størrelse.


onsdag den 11. januar 2012

Comfort food Pasta alla Vodka

I et forsøg på at opfylde min mands madønsker (Jeg citerer sms: pasta, fløde, tomat, skinke bacon) fandt jeg denne fabelagtige pasta. Når der er vodka i titlen....så skal det jo prøves. Den er faktisk vældig vældig god. Vodkaen bliver selvfølgelig brændt af, men efterlader alligevel en helt anderledes smag i en ellers klassisk pasta ret. Prøv den (og man har vel altid en sjat Vodka stående)

500 gr pasta (jeg brugte fyldt pasta med ricotta og basilikum)
1 ds. hakkede tomater
Olivenolie
Et fint hakket løg
2 tsk tomatpuré
2 fed hvidløg (knust)
½ tsk tørret chili
lidt salt
Næsten 1 dl Vodka
1,5 dl fløde (madlavningsfløde el. piskefløde)
Hakket basilikum, pecorino el. parmesan, bacon, skinke til pynt.

Bring pastavandet i kog.

Hak løget og varm olivenolien op på en pande. Tilsæt løg og tomatpuréen og steg det godt af indtil løgene bliver bløde. Bland hvidløg og chili i og lad det stege kort af.

Tilsæt de hakkede tomater og salt og bland godt. Tag panden af varmen og hæld Vodkaen i. Sæt panden tilbage på varmene og lade det koge videre til alkoholen fordufter, en 5 - 8 min.
Endelig blandes fløden i og det lad det simre ved svag varme.

Sørg for at pastaen er kogt på det her tidspunkt, så den varme pasta kan komme direkte over i saucen.

Tilsæt stegt bacon, skinke eller hvad man har lyst og slut af med frisk revet ost og basilikum.

MUMS!

onsdag den 30. november 2011

Comfort food: Risotto med Ricotta, citron, fennikel og chili

Jeg tror risotto er den ret i verden jeg aller bedst kan lide at lave. Fordi den tager den tid den tager og der er noget meditativt ved at stå og røre i den indtil den er helt klar. Hemmeligheden ved risotto er at have det hele klar inden du går igang. At alt er hakket, målt af og sat frem. Der er nemlig ikke plads til pauser. Men glæden ved en silkeblød lækker risotto er det hele værd.

 Til ca. 4.... afhængigt af hvor sultne I er

Ca. 1 L bouillon efter smag
1 pakke smør
Olivenolie
1 stort løg (eller 2 små)
4 fed hvidløg
Halvdelen af et blegselleri
400 gr risottoris
2 glas hvidvin (helst tør)
2 fennikel
salt og peber
115 gr parmesanost
4 gode spsk Ricotta
1 citron
Tørret chili
(Pynt: pancetta, bacon eller hvad man er til)
Start med at varm bouillonen op (eller kog vand og smid en terning i ;)).
Hak løg og grøntsager fint, riv parmesanen, vej 70 gr smør af, hvis chilien er hel skal den stødes, riv skallen af citronen og til sidst vejes risen af.

Start med at smid en god klat smør på en pande og svits to hakkede hvidløg og den fint hakkede fennikel af indtil den er begynder at tage lidt farve. Smid lidt slat og peber ved, skue helt ned for varmen, læg låg på og lade det stå og små simre i ca. 20 min.

Imens den står og hygger tages en stor pande og en god klat smør og rigeligt med olivenolie hældes i.
Start med at svits de resterende hvidløg og de almindelig løg indtil de begynder at blive klare. Tilsæt risene og lade det hele stege gode igennem ved høj varme. Tilsæt de to glas vine og lade det "brænde" af og skru så ned for varmen.

Tilsæt bouillonen lidt af gangen mens der konstant røres. Når man er ca. halvejs i processen tilsættes fennikel og der røres godt rundt så det bliver lige fordelt.
Fortsæt med at tilsætte bouillonen indtil enten 1. risene er færdig, 2. der ikke er mere. Er risene ikke helt færdige kan der suppleres med kogende vand.

Tag så panden/gryden af varmen og bland de 70 gr smør og den revne parmesan i. Derefter ricottaen og den revne citronskal og citronsaft efter behov. Husk at smage den til med salt og peber til sidst.

Læg låg på og lad den stå i 5 min. tid.

Server med lidt revet parmesan, de tørrede chilier strøet over (efter behov) og bacon/pancetta hvis man er til lidt ekstra spas.

lørdag den 19. november 2011

Ikke kage men comfort food

Jeg bevæger mig lidt udenfor min komfortzone og kommer med denne opskrift på hjemmelavede kyllingenuggets.... Fordi den åbenbart har en beroligende effekt...... lissom kage.

Så her er den:

Kyllingebryst i mundhappere
Rasp med krydderier efter smag (her har jeg brugt salt og cayennepeber)
Smeltet smør (rigeligt)
Knuste Corn Flakes




Så er det ellers at vende først i rasp, så i smør (husk at dryppe af) og sidst i de knuste Corn Flakes.




I varm ovn på 200 grader i 20 min. så er de perfekte og meget hurtigt væk. Så husk at lave ekstra. Det her er svarer til alm. pakke kyllingebryst.



Kom igang. Familien vil elske det!