Her vil jeg dele min passion for kager, lækkerier og comfort food. Jeg håber, at I vill kigge med og føle jer inspireret til at komme i køkkenet og kaste jer ud i nogle af opskrifterne. Jeg hjælper gerne med råd og forslag og skulle I have lyst til at jeg skal lave noget til en særlig lejlighed skal I bare skrive, så finder vi også ud af det.
- Maria

"Let's face it, a nice creamy chocolate
cake does a lot for a lot of people;
it does for me"

Audrey Hepburn

Viser opslag med etiketten Peanut butter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Peanut butter. Vis alle opslag

onsdag den 12. oktober 2011

Hvad gør man nå man har peanut butter til overs?

....Man laver da peanut butter swirl cupcakes, gør man ikk?

Giver ca. 18 - 20 stk

85 gr smør
1,5 dl fint hakket chokolade eller chocolate chips
250 gr mel
135 gr sukker
en lille dl kakaopulver
1 spsk bagepulver
½ tsk Natron
lidt salt
3 dl kærnemælk
1 æg
2 tsk vaniljepulver

Halvdelen af chokoladen og al smørret lægges i en skål og sættes over et vandbad. Varm op og rør indtil chokoladen og smørret er helt smeltet og blandet. Sæt til side.

I en stor skål blandes mel, sukker, kakao, bagepulver, Natron, salt og vaniljepulver.
I en mindre skål eller et målebæger piskes kærnemælk og æg let sammen.

Pisk kærnemælken i melblandingen og hæld den smeltede chokolade og smør blanding i og vend til sidst den resterende hakkede chokolade i.

Fyld dejen i forme.

Til peanut butter swirl:
en lille dl peanut butter
64 gr flormelis
1 spsk mælk

Peanut butter og smør blandes i en skål og smeltes i microovnen. Pisk det sammen med flormelis og mælk.

Læg en lille skefuld på hver kage og kør evt. en kniv igennem for at blande med dejen.

Bag ved 180 grader i 20 - 22 min.

tirsdag den 20. september 2011

Peanut butter cake pops

Cake pops er egentlig noget som jeg har holdt mig fra, da jeg syntes konceptet "kage på pind" var lidt sært. Men da der kom mange børn og barnlige sjæle til min fødselsdag, besluttede jeg mig for at forsøge. Og jeg blev faktisk lidt forelsket i de små sataner....og det er ikke sidste gang jeg laver dem.
Til dem her har jeg brugt en fix lille form til at lave dem som små cupcakes. Pindende har jeg købt her og de er dyppet i Candy Melts og pyntet med almindelig krymmel.

Til kagerne:
1 liter smuldret sandkage
2-3 spsk peanut butter
Candy Melts og krymmel

Bland sandkagen og peanut butteren godt og stil det på køl i noget tid.
Form så små kugler, lidt mindre end en golfbold. Har du en form så pres dem i formen nu og stil dem på et fad. Når de alle er klar stilles de på køl igen.

Da jeg har valgt at bruge den lille cup cake form har jeg først dyppet bunden i mørk chokolade Candy Melts og sat dem til tørre (Candy Melts kan godt være lidt tykt flydende og derfor kan det være en god idé at blande lidt rapsolie i til man får en god konsistens).
Når de så er tørret har jeg taget en kagepind, dyppet den i lidt chokolade og sat den lille cup cake på og sat dem til tørring (jeg har bare brugt et stort krus da Candy Melts ikke drypper).
Efterfølgende har jeg så dyppet toppen o lyserød eller lyseblå Candy Melts og drysset med krymmel med det samme så det hang fast.