Her vil jeg dele min passion for kager, lækkerier og comfort food. Jeg håber, at I vill kigge med og føle jer inspireret til at komme i køkkenet og kaste jer ud i nogle af opskrifterne. Jeg hjælper gerne med råd og forslag og skulle I have lyst til at jeg skal lave noget til en særlig lejlighed skal I bare skrive, så finder vi også ud af det.
- Maria

"Let's face it, a nice creamy chocolate
cake does a lot for a lot of people;
it does for me"

Audrey Hepburn

Viser opslag med etiketten Kaffe. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kaffe. Vis alle opslag

torsdag den 12. januar 2012

Hjemmelavede flødeboller - generalprøven

Min mand har længe brokket sig over at man ikke kunne få de "gode gamle" mokkaflødeboller mere. Så efter en del søgen på nettet kom jeg op med denne opskrift. Man kan jo selv vælge om man vil tilsætte kaffe eller noget andet smag....eller måske slet ikke noget.
Planen er at jeg vil lave nogle til min søns 5 års fødselsdag...så konceptet skulle jo lige afprøves før den store dag.
Fødselsdagsbarnet selv var meget begejstret - og det er jo det der tæller.


Min mand kan ikke lide marcipan - der blev derfor stille krav til at jeg fremskaffede de klassiske bunde. Dem fandt jeg her.

Giver ca. 20 - 25 stk

60 gr vand
150 gr sukker
80 gr glukose
1 vaniljestang
2 tsk Nescafépulver
100 gr æggehvider (ca. 2 bægre)
2 spsk sukker
ca. 200 gr chokolade (mørk, lys, hvid hvad man kan lide)

Skrab vaniljekornene ud og bland dem sammen med en smule af sukkeret, så er det nemmere at røre ud i sukkerlagen.

Vand, sukker, glukose, vanilje"sukker" og vaniljestangen hældes i en gryde og koges op til 117 grader. Tilsæt kaffen her og rør rundt.
Pisk hviderne næsten stive.

Hæld langsomt, i en tynd stråle, lagen ned til hviderene mens der piskes kraftigt og fortsæt med at piske i ca. 8 min til massen er helt fast og kan "stå" selv og ikke flader sammen.

Hæld massen i en stor sprøjtepose med en stor åben tyl på og sprøjt en passende mængde ud på hver bund.

Lad dem hvile i en times tid, sæt dem evt. i køleskabet.

Dyp dem i chokolade (jeg ville nok holde mig til en 60% af slagsen så chokoladesmagen ikke dominerer for meget).


Rettelse: Mokkabollerne bliver endnu bedre hvis man skifter vandet ud i sukkerlagen med espresso (og så dropper Nescaféen).

torsdag den 5. maj 2011

Formiddagskaffe....kage..... cappuccinokage!

Vi skulle have en god gammel veninde på besøg til formiddagskaffe.... og så er man jo nødt til også lige have en lillekage på siden!

Jeg lavede denne cappuccinokage - holdt dog lidt igen med kaffen, da der også var børn der skulle smage. Men er du kaffeglad, så giv den gas. Cremen er lidt syrlig, hvilket faktisk er et godt alternative til den søde creme det ofte bliver til.

Bund:
175 gr smør
175 gr farin
3 æg
210 gr mel
1 tsk bagepulver
3/4 dl kold kaffe
50 gr hakkede valnødder
2 spsk stærk kold kaffe (evt. lidt sukker i)

Creme:
250 gr Mascarpone
250 gr græsk youghurt
100 gr flormelis
3 spsk farin
1 tsk pulverkaffe

Drys: kakao eller cappuccinopulver

Rør smør og farin luftigt og tilsæt æggene et af gangen. Bland mel og bagepulver og tilsæt det i æggemassen. Rør til sidst de hakkede valnødder og kaffen i dejen.
Fordel del i en smurt springform og bag ved 180 grader i ca. 35 min.
Lad kagen køle af i formen og når den er helt kold, flækkes bunden i to i der dryppes lidt kold kaffe på dem.

Rør ingredienserne til cremen sammen så den er fin og luftig. Fordel ca. 3/4 af cremen i mellem bundene og resten ovenpå kagen. drys lidt kakao eller cappuccinopulver ovenpå.