Planen er at jeg vil lave nogle til min søns 5 års fødselsdag...så konceptet skulle jo lige afprøves før den store dag.
Fødselsdagsbarnet selv var meget begejstret - og det er jo det der tæller.
Min mand kan ikke lide marcipan - der blev derfor stille krav til at jeg fremskaffede de klassiske bunde. Dem fandt jeg her.
Giver ca. 20 - 25 stk
60 gr vand
150 gr sukker
80 gr glukose
1 vaniljestang
2 tsk Nescafépulver
100 gr æggehvider (ca. 2 bægre)
2 spsk sukker
ca. 200 gr chokolade (mørk, lys, hvid hvad man kan lide)
Skrab vaniljekornene ud og bland dem sammen med en smule af sukkeret, så er det nemmere at røre ud i sukkerlagen.
Vand, sukker, glukose, vanilje"sukker" og vaniljestangen hældes i en gryde og koges op til 117 grader. Tilsæt kaffen her og rør rundt.
Pisk hviderne næsten stive.
Hæld langsomt, i en tynd stråle, lagen ned til hviderene mens der piskes kraftigt og fortsæt med at piske i ca. 8 min til massen er helt fast og kan "stå" selv og ikke flader sammen.
Hæld massen i en stor sprøjtepose med en stor åben tyl på og sprøjt en passende mængde ud på hver bund.
Lad dem hvile i en times tid, sæt dem evt. i køleskabet.
Dyp dem i chokolade (jeg ville nok holde mig til en 60% af slagsen så chokoladesmagen ikke dominerer for meget).
Rettelse: Mokkabollerne bliver endnu bedre hvis man skifter vandet ud i sukkerlagen med espresso (og så dropper Nescaféen).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar