Her vil jeg dele min passion for kager, lækkerier og comfort food. Jeg håber, at I vill kigge med og føle jer inspireret til at komme i køkkenet og kaste jer ud i nogle af opskrifterne. Jeg hjælper gerne med råd og forslag og skulle I have lyst til at jeg skal lave noget til en særlig lejlighed skal I bare skrive, så finder vi også ud af det.
- Maria

"Let's face it, a nice creamy chocolate
cake does a lot for a lot of people;
it does for me"

Audrey Hepburn

Viser opslag med etiketten Rabarber. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Rabarber. Vis alle opslag

fredag den 18. maj 2012

Rabarbertid igen

I min evige søgen på at bruge de rabarber der VIL være i haven er jeg faktisk begyndt at sætte pris på dem. De er egenrådige, stædige og skal bare have rigeligt med sukker ;) tja, sådan er der vel flere der er.

Jeg har siddet og rodet en masse gamle udklip igennem og der fandt jeg denne marcipan og rabarbertærte. Den blev serveret med en god vaniljeis og nogle amaretti - da de stemte fint i med mandelsmagen.

Jeg blev faktisk helt glad for at komme væk fra alle de crumbles og jordbær/rabarberkager der huserer på nettet i øjeblikket og så smagte den faktisk helt godt.

Det bedste er at det hele faktiske kan laves i forvejen og sættes i ovnen mens man spiser. Så der er ikke noget dessert-stress.



Amaretti:
Giver ca. 30 stk

250 gr mandelmel
150 gr flormelis
1 æggehvide
1 tsk mandelessens
1 tsk Amaretto (likør)

Mandelmel og flormelis blandes godt sammen. Hæld æggehviden i og bland godt igen.
Tilsæt mandelsessens og likør og bland dejen til den er ensartet og fast.

Form dejen til små kugler på størrelse med en valnød og sæt dem på en bageplade og lad dem tørre i ca. 30 min.

Pres derefter to fingre på toppen så der kommer en lille top på og bag dem i en 180 grader varm ovn i ca. 15 min, men hold øje med dem.

Drys lidt flormelis over de afkølede kager og server.

Rabarbertærte:

Mørdej:
200 gr hvedemel
75 gr flormelis
160 gr koldt smør
1 æggeblomme
1 tsk vand

Fyld:
1 bdt rabarber
150 sukker
150 gr marcipan
75 gr mandler

Kør mel og flormelis i en foodprocessor. Tilsæt det kolde smør i mindre stykker og kør godt imens. Tilsæt tilsidst æg og vand.
Saml dejen og pak den i cellofan eller en plastikpose og sæt den i køleskabet i mindst 2 timer.

Tag den ud og ælt den kort så den ikke er så hård og rul den ud. Læg den i tærteformen. Det gør ikke noget hvis den går lidt i stykker, bare pres dejen i formen og dæk hullerne.

Skær rabarberne i små stykker og bland dem med sukkeret.

Fordel marcipanen over dejen og spred fyldet ovenpå. Hak mandlerne og drys dem over.

Dæk kagen med bagepapir og staniol og bag den ved 200 grader i 20 min. Tag derefter begge dele af og bag kagen videre i ca. 35 min. Men hold øje med at den ikke bliver brændt.






torsdag den 19. maj 2011

Til en der godt kan lide flødeskum .....

Mandelmarengsbund med rabarberflødeskum..... Ja det er jo ikke skidt.

Vi ville fejre vores chefs 50 (27) års fødselsdag med sushi picnic og kage skal der jo til.







Mandelbund:
3 bægre æggehvider
200 gr sukker
200 gr mandler med skal og groft blendet.

Pisk hviderne helt stive. Tilsæt sukker og pisk videre. Vend tilsidst mandlerne grundigt i dejen.

Hæld den i en springform og bag ved 175 grader i 20-25 min.

Rabarberskum:
300 - 400 gr rabarber
1spsk kartoffelmel
160 gr rørsukker
1 vaniljestang
1/2 L piskefløde

Rabarberne renses og skæres i 1 cm store stykker.
Læg dem i et fad. Skrab vaniljekornene ud og mas dem sammen med lidt sukker så de bliver nemmere at blande i. Drys sukker, vanilje og kartoffelmel hen over og bland det godt. Læg den tomme vaniljestang ved så den også giver smag.

Bag ved 175 grader i minimum 25 min eller indtil de er bløde.

Lad blandingen køle helt af.

Pisk fløden kraftigt og vend den kolde rabarberblandingen i.

Fordel rabarberflødeskummen på bunden og fyld op med friske bær.

Rabarber og hvidchokolade muffins

Jeg har prøvet at lave dem her en gang før. Men syntes ikke de blev helt gode nok..... Ikke nok rabarber :)
Nu har jeg fixfaxet lidt med den og de blev altså vældigt gode! Spørg bare pigerne til Tupperwarepartyet :)






50 gr smør
25 gr rørsukker
90 gr sukker
1 æg
50 gr mandelmel
75 gr hvid chokolade
6-10 stængler rabarber
1,5 dl mælk
150 gr mel
2 tsk bagepulver
1 tsk vanilje

Smør og sukker smeltes sammen i en gryde.
Pisk ægget i. Den hvide chokolade enten hakkes fint eller smeltes og blandes i. Bland mandelmel og rabarber i.
Bland mælken i og endelig mel, bagepulver og vanilje.

Fordel dem i ca 12 forme og bag ved 175 grader i 20 min.

Frosting:

140 gr hvid chokolade
85 gr blødt smør
1 tsk vanilje
Ca 250 gr flormelis (måske mere efter behov)
Lidt mælk

Pisk smørret blødt. Smelt den hvide chokolade og lad den køle lidt af.
Pisk chokoladen og smørret sammen og tilsæt vaniljen.

Pisk flormelis i og suppler med en anelse mælk og mere flormelis hvis nødvendigt.

mandag den 9. maj 2011

Rabarber/jordbær crumble

Vi fik nogle af vores skønne venner på besøg for at aftage noget af vores babytøj (nogen der lige står og mangler drengetøj i str. 56 - 62 og 74 -86....kom frisk) og da vejret jo var så skønt og man kunne være ude og bare fordi.... prøvede jeg kræfter med denne crumble i min rabarberopskriftjagt.
Og skal jeg selv sige det....så smagte den dælme godt.

Den var faktisk ret nem at lave og en del kunne laves på forhånd, så det var bare at smide det hele sammen og i ovnen en ½ times tid inden den skal spises. Jeg serverede den med friske jordbær og creme fraiche. Men som en dessert kunne man sagtens servere en god vaniljeis til.


600 gr rabarber
180 gr lyst rørsukker
1 stang vanilje

60 gr mel
60 gr blødt smør
60 gr mandelmel
60 gr lyst rørsukker
1 bakke jordbær

Skrab vaniljekornene ud og blend det sammen med sukkeret.
Rens rabarberne og skær dem i ca. 1 cm store stykker. læg dem i et fad og bland dem godt med vaniljesukkeret. Dæk faddet med bagepapir og sæt det i ovnen på 180 grader i ca. 25 min.
Hæld rabarberne op i en sigte. Væden kan man sagtens gemme og bruge som fx. smagstilsætter i andre kager. Husk at få alle vaniljekornene med.

Skyl og rens jordbærene. Del dem i halve eller kvarte afhængigt af størrelsen. Fordel dem i bunden af et fad (man kan også sagtens potionsanrette i små ramkiner). Hæld de afdryppede rabarber over.

Kør mel, smør, mandelmel og rørsukker i foodprocessor eller smuldrer med fingrene og fordel det over frugten.

Bag kagen i en 180 grader varm ovn i ca. 20 min.