Her vil jeg dele min passion for kager, lækkerier og comfort food. Jeg håber, at I vill kigge med og føle jer inspireret til at komme i køkkenet og kaste jer ud i nogle af opskrifterne. Jeg hjælper gerne med råd og forslag og skulle I have lyst til at jeg skal lave noget til en særlig lejlighed skal I bare skrive, så finder vi også ud af det.
- Maria

"Let's face it, a nice creamy chocolate
cake does a lot for a lot of people;
it does for me"

Audrey Hepburn

mandag den 11. juli 2011

Blåbær/citron cupcakes med creme cheese frosting

Jeg har prøvet at lave dem en gang før....men havde problemer med frostingen. Når man laver en creme cheese frosting kan det godt være en udfordring at får den til IKKE at flyde ud, så den også kan holde sig pæn udenfor køleskab....mission completed....Der er simpelthen for meget væde i creme cheese (jeg bruger altid Philadelphia...ikke light....nej puha). Så det jeg gjorde denne gang var at lade den dryppe af i en si før jeg piskede den sammen med smørret og så tilsætter jeg ikke ekstra væde (citronsaft, vand hvad de nu forslår i opskriften) men bare ekstra revet citronskal.

Men de er gode og meget friske.

Kager


200 gr. mel og 2 ekstra skefulde
1½ tsk. bagepulver
Lidt salt
110 gr blødt smør
150 gr sukker
Revet citronskal fra 1 citron
2 æg
1 tsk. vaniljepulver
2 spsk. citronsaft
1,2 dl mælk
Frisk blåbær efter smag / behov

Bland mel (på nær de 2 spsk), bagepulver, salt og vaniljepulver i en skål.
Pisk smør, sukker og citronskal godt sammen, så det bliver let og luftigt.
Pisk æggene i et af gangen og derefter citronsaften.

Hæld halvdelen af melblandingen i og bland det godt sammen, tilsæt mælken og til sidst resten af melblandingen.

I en lille skål dækkes blåbær med de 2 spsk. mel og hældes i dejen. Vend så de er godt fordelt.

Her er til ca. 15 kager.

Bag dem i en varm ovn ved 180 grader i ca. 20 min. eller indtil de er gyldne på toppen.

Frosting
200 - 220 gram creme cheese
70 gram smør
380 gr flormelis
Revet citronskal fra en citron (gerne mere hvis man er til citron)
Evt. flere blåbær til pynt.

Dryp osten af. Pres evt. lidt for at få den ekstra væde ud.
Pisk ost og smør grundigt sammen. Tilsæt flormelis lidt af gangen og endelig citronskallen.

1 kommentar:

  1. Hej Maria.
    Dejlig opskrift. Jeg er vild med blåbærmuffins, så din opskrift skulle selvfølgelig prøves af. Udover blåbærerne tilføjede jeg også en banan til dejen. (Jeg havde en liggende, der var ved at blive for moden, så tænkte at det skulle afprøves). Og det gav et rigtig godt resultat. Blåbær og banan passer åbenbart rigtig godt sammen.
    I dejen undlod jeg at putte citronsaft i, da citronskallen både i dejen og i frostingen var nok efter min smag.
    Mvh. Stefan

    SvarSlet