Menuen stod på:
Devils food kage med pink smørcreme og chokolade ganache
Hindbær cupcakes med marengesfrosting
Pink velvet kagetrøfler
Bløde cookies med smørcremefrosting
Sandwich med gedost med grillet peberfrugt og hjemmelavet æggesalat
Devils food cake:
340 gr smør
ca 2 dl kakaopulver
2,4 dl kogende vand
1 spsk vaniljepulver
4 æg (let sammmenpisket)
390 gr mel
1 tsk bagepulver
2,4 dl mælk
Pisk det kogende vand sammen med kakaoen og sæt det til side.
Pisk smørret til det bliver lyst og luftigt, tilsæt de sammenpiskede æg lidt efter lidt mens der piskes godt.
I en anden skål blandes mel, bagepulver og vaniljepulver.
Pisk mælken i kakaoblandingen.
Mens der piskes tilsæt på skift kakaoblandingen og melblandingen til smørret.
Fordel dejen i to eller tre runde forme og bag ved 180 grader i ca. 35 min.
Lad dem køle af.
Smørcreme:
450 gr blødt smør
ca. 900 gr flormelis
1,2 dl mælk
Pisk smørret indtil det er lyst og luftigt. Pisk forsigtigt flormelis i lidt af gangen. Når det hele er tilsat piskes blanding godt igennem i et minuts tid.
Tilsæt mælk efter behov og evt. farve.
Chokoladeganache:
1,8 dl piskefløde
56 gr smør
ca. 2 dl hakket chokolade
Varm fløde og smør i en lille gryde. Det må ikke koge.
Hæld den varme fløde over chokoladen og vend det indtil al chokoladen er smeltet.
Lad den stå til den er tyk nok til at hæle over kagen.
At samle kagen:
Fordel smørcreme imellem lagene på kagen og smør et tyndt lag udenpå og stil den på køl så cremen er helt hård.
Smør den derefter helt op og lad den køle af igen.
Hæld til sidst chokoladen ud over. "hjælp" den evt. lidt ned ad kanten.
Hindbær cupcakes:
Til 12 styk
150 gr smør
150 gr sukker
1 vaniljestang
Skallen af en halv citron
3 æg
175 gr mel
1 tsk bagepulver
100 gr hindbær
Smør og sukker piskes grundigt sammen. Skrab kornene ud af vaniljestangen og kom den i smørret.
Kom citronskallen i og pisk grundigt.
Sigt mel og bagepulver sammen i en skål og vend det i dejen til den er ensartet.
Hak hindbærerne let og vend dem i dejen.
Fordel dejen i formene og bag ved 190 grader i ca. 20 minutter.
Marengsfrosting:
300 gr sukker
1 dl vand
4 æggehvider (pasteuriserede)
farve
Evt. hindbærsaft
Sukker og vand bringes i kog og koges op til ca. 120 grader.
Æggehviderne piskes let stive.
Den varme sirup hældes i en tynd stråle ned i æggehviderne imens der piskes grundigt.
Blandingen piskes indtil skålen føles kold.
Tilsæt hindbærsaft og/eller farve.
Pink velvet kagetrøfler:
110 gr hvid chokolade
2 dl piskefløde
140 gr mel
1 tsk bagepulver
70 gr blødt smør
130 gr sukker
2 æg
½ tsk vaniljepulver
En smule mandelekstrakt
Farve
Ca. 1/2 dl fløde varmes op uden at koge. Hak chokoladen og læg den i fløden. Tag gryden af varmen og rør rundt indtil den er helt smeltet.
I en mellemstor skål bland mel, bagepulver og vaniljepulver.
Pisk smørret indtil det er lyst og tilsæt sukkeret lidt af gangen og pisk grundigt.
Tilsæt æggene et af gangen mens der piskes grundigt imellem.
Tilsæt ekstrakt og farve.
Endelig tilsættes melblandingen og resten af fløden af tre omgange og tilsidst blandes den smeltede chokolade i.
Bag ved 190 grader i ca. 30 min indtil kagen er færdig.
Frosting:
113 gr blødt smør
170 gr Philadelphia
260 gr flormelis
lidt vaniljepulver
farve
Pisk smør og ost sammen. Tilsæt flormelis og tilsidst vanilje og farve.
Den kolde kage smuldres ned i en skål og der tilsættes frosting efter behov.
Den skal have konsistens som en almindelig brøddej. Ælt godt sammen og rul den ud. Udstik og form som efter lyst og lejlighed.
Sæt dem på køl.
Jeg har dyppet dem i smeltet Candy melt og dekoreret med Royal icing.
Bløde cookies med smørcremefrosting:
Giver ca. 12
290 gr mel
2 tsk bagepulver
170 gr blødt smør
150 gr sukker
2 æg
2,5 tsk vaniljepulver
Bland mel, bagepulver og vaniljepulver i en skål.
Pisk smør og sukker sammen i en skål og tilsæt æggene et af gangen mens der piskes godt imellem.
Tilsæt melblandingen indtil dejen er ensartet. Sæt på køl i en times tid.
Tag en lille klump dej og rul den til en kugle. Pres let på midten og flad den ud og sæt den på bagepladen. De skal sætte med god afstand imellem, da de flyder meget ud.
Bage dem ved 180 grader i 10 - 12 minutter.
Frosting:
320 gr flormelis
40 gr smeltet smør
1/2 tsk vaniljepulver
3-4 spsk mælk
Farve
Pisk flormelis, vaniljepulver og det smeltede smør sammen. Tilsæt mælk indtil du får den rette kosistens og tilsidst farven.
Smør med en kniv eller spartlet over de kolde kager.
Sandwich:
Til æggesalaten hårdkogte jeg 6 æg og hakkede dem i stykker. Så blandede jeg det med creme fraiche ( ikke den lette da den er meget flydende) salt og peber indtil smag og konsistens var rigtigt.
Så smurte jeg den ene side meg æggesalat, lagde lidt brøndkarse på og lagde endnu et stykke brød ovenpå.
Til gedeost og grillet peberfrugt:
Peberfrugterne grillede jeg i ovnen ved at lægge dem i et fad og tænde for grillfunktionen i ovnen. Det tager noget tid, men der skal holdes øje med dem og de skal vendes løbende så alle sider bliver sorte.
Når de er færdige pilles skindet af (de er meget varme, pas på fingrene) og top og kerne fjernes.
Pisk 200 gr gedeost og 100 gr friskost godt sammen.
Hak nogle valnødder fint.
Smør den brøddet med osteblandingen, læg et par strimler peberfrugt på og drys med valnødder og endelig et stykke brød ovenpå.
De er overraskende gode.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar