Her vil jeg dele min passion for kager, lækkerier og comfort food. Jeg håber, at I vill kigge med og føle jer inspireret til at komme i køkkenet og kaste jer ud i nogle af opskrifterne. Jeg hjælper gerne med råd og forslag og skulle I have lyst til at jeg skal lave noget til en særlig lejlighed skal I bare skrive, så finder vi også ud af det.
- Maria

"Let's face it, a nice creamy chocolate
cake does a lot for a lot of people;
it does for me"

Audrey Hepburn

lørdag den 7. juli 2012

Chokoladeorgiecheesecake

Det er lige præcis hvad det lyder som om. Hvis man er til chokolade, så er den her lige sagen. Den er tung, men smager fantastisk. Den skal laves dagen før. Men det er vel kun en fordel hvis der kommer gæster - men selvfølgelig ikke hvis man har lyst til den nu.




2 ruller Oreos (fyldet skrabet ud)
3 spsk. sukker
4 spsk. smeltet smør

Fyld:
1.5 dl creme fraiche
2 tsk. vaniljesukker
1 tsk. Nescafé
230 gr mørk chokolade
230 gr Philadelphia
3 spsk. kakaopulver
Lidt salt
3 dl sukker
3 æg

Chokolade glacering:
85 gr mørk chokolade
6 spsk. Piskefløde
15 gr. smør

Knus kiksene i en foodprocessor og rør sammen med sukker og smør indtil massen er ensartet.

Dæk bunden af en springform med bagepapir og pres krummerne langs kanten ( ca. 2/3 dele op) og i bunden. Bag den ved 200 grader i en varm ovn i 10 min. Lad den køle af og sæt ovnen ned på 150 grader.

Pisk creme fraiche, vaniljesukker og Nescafé pulver sammen.
Smelt chokoladen og lad den køle lidt af.

I en anden skål piskes flødeost, kakao og salt godt sammen. Pisk sukkeret i og pisk grundigt. Tilsæt den smeltede chokolade, creme fraiche blandingen og til sidst piskes æggene i et ad gangen.

Hæld fyldet over bunden og bag i 50 min. Kagen skal stadigt gi' sig lidt i midten. Lad kagen køle af i køleskabet (helst natten over).

Varm fløden til glaceringen op til lige før kogepunktet og hæld den over den hakkede chokolade. Rør forsigtigt rundt indtil al chokoladen er smeltetog rør tilsidst smørret i.
Hæld over den kolde kage og sæt den tilbage på køl.

Tag den ud ca. 20 min før servering.

1 kommentar:

  1. HEj Maria
    Jeg vil høre om du vil lave en kage eller cupcakes til min datters dåb d. 9 september.
    Ring gerne til mig på 31901723.
    KH kathrine

    SvarSlet