Her vil jeg dele min passion for kager, lækkerier og comfort food. Jeg håber, at I vill kigge med og føle jer inspireret til at komme i køkkenet og kaste jer ud i nogle af opskrifterne. Jeg hjælper gerne med råd og forslag og skulle I have lyst til at jeg skal lave noget til en særlig lejlighed skal I bare skrive, så finder vi også ud af det.
- Maria

"Let's face it, a nice creamy chocolate
cake does a lot for a lot of people;
it does for me"

Audrey Hepburn

mandag den 9. maj 2011

Morsdag

Morsdag er en af de dage som jeg altid selv husker at hædre. Hvornår husker man ellers at sige tak til sin mor for alle de ting hun har gjort for én?

Da jeg også har nogle dejlige unger (og mand) blev jeg begavet med Jamie Olivers nye kogebog.

Så heldig er jeg nemlig!

Rabarber/jordbær crumble

Vi fik nogle af vores skønne venner på besøg for at aftage noget af vores babytøj (nogen der lige står og mangler drengetøj i str. 56 - 62 og 74 -86....kom frisk) og da vejret jo var så skønt og man kunne være ude og bare fordi.... prøvede jeg kræfter med denne crumble i min rabarberopskriftjagt.
Og skal jeg selv sige det....så smagte den dælme godt.

Den var faktisk ret nem at lave og en del kunne laves på forhånd, så det var bare at smide det hele sammen og i ovnen en ½ times tid inden den skal spises. Jeg serverede den med friske jordbær og creme fraiche. Men som en dessert kunne man sagtens servere en god vaniljeis til.


600 gr rabarber
180 gr lyst rørsukker
1 stang vanilje

60 gr mel
60 gr blødt smør
60 gr mandelmel
60 gr lyst rørsukker
1 bakke jordbær

Skrab vaniljekornene ud og blend det sammen med sukkeret.
Rens rabarberne og skær dem i ca. 1 cm store stykker. læg dem i et fad og bland dem godt med vaniljesukkeret. Dæk faddet med bagepapir og sæt det i ovnen på 180 grader i ca. 25 min.
Hæld rabarberne op i en sigte. Væden kan man sagtens gemme og bruge som fx. smagstilsætter i andre kager. Husk at få alle vaniljekornene med.

Skyl og rens jordbærene. Del dem i halve eller kvarte afhængigt af størrelsen. Fordel dem i bunden af et fad (man kan også sagtens potionsanrette i små ramkiner). Hæld de afdryppede rabarber over.

Kør mel, smør, mandelmel og rørsukker i foodprocessor eller smuldrer med fingrene og fordel det over frugten.

Bag kagen i en 180 grader varm ovn i ca. 20 min.

fredag den 6. maj 2011

Den store rabarber jagt

I min jagt på gode opskrifter med rabarber har jeg prøvet disse rabarber/hvid chokolade muffins. Det er kun et prøvebatch. Opskriften skal lige forfines lidt. Så skal jeg nok lægge den op. Men her er en lille "mundsmag".





torsdag den 5. maj 2011

Augusts 3 års fødselsdag

Vores gode venners dreng blev tre år....og har opdaget glæden ved superhelte....og så skal man da ha' en Spiderman kage!


Formiddagskaffe....kage..... cappuccinokage!

Vi skulle have en god gammel veninde på besøg til formiddagskaffe.... og så er man jo nødt til også lige have en lillekage på siden!

Jeg lavede denne cappuccinokage - holdt dog lidt igen med kaffen, da der også var børn der skulle smage. Men er du kaffeglad, så giv den gas. Cremen er lidt syrlig, hvilket faktisk er et godt alternative til den søde creme det ofte bliver til.

Bund:
175 gr smør
175 gr farin
3 æg
210 gr mel
1 tsk bagepulver
3/4 dl kold kaffe
50 gr hakkede valnødder
2 spsk stærk kold kaffe (evt. lidt sukker i)

Creme:
250 gr Mascarpone
250 gr græsk youghurt
100 gr flormelis
3 spsk farin
1 tsk pulverkaffe

Drys: kakao eller cappuccinopulver

Rør smør og farin luftigt og tilsæt æggene et af gangen. Bland mel og bagepulver og tilsæt det i æggemassen. Rør til sidst de hakkede valnødder og kaffen i dejen.
Fordel del i en smurt springform og bag ved 180 grader i ca. 35 min.
Lad kagen køle af i formen og når den er helt kold, flækkes bunden i to i der dryppes lidt kold kaffe på dem.

Rør ingredienserne til cremen sammen så den er fin og luftig. Fordel ca. 3/4 af cremen i mellem bundene og resten ovenpå kagen. drys lidt kakao eller cappuccinopulver ovenpå.