Her vil jeg dele min passion for kager, lækkerier og comfort food. Jeg håber, at I vill kigge med og føle jer inspireret til at komme i køkkenet og kaste jer ud i nogle af opskrifterne. Jeg hjælper gerne med råd og forslag og skulle I have lyst til at jeg skal lave noget til en særlig lejlighed skal I bare skrive, så finder vi også ud af det.
- Maria

"Let's face it, a nice creamy chocolate
cake does a lot for a lot of people;
it does for me"

Audrey Hepburn

onsdag den 29. juni 2011

En lille hurtig ....

En variation af jordbær med fløde. Her med 1/2 flødeskum, 1/2 Mascarpone, vanilje og chokoladestykker .... Og selvfølgelig jordbær :)




fredag den 17. juni 2011

En anderledes jordbærkage.....med appelsin

Nogen gange ser man bare noget der skal prøves....og den er altså god denne her...


Bund:

150 gr smør
2 æg
2 dl rørsukker
3 dl mel
1 tsk bagepulver
1 appelsin

Smelt smørret.
Kom æg og sukker i en skål og pisk til en luftig skum.
Bland hvedemel og bagepulver i en anden skål og vend det i æggeblandingen. Rør det smeltede smør i.

Dejen hældes i en springform og bage den ved 175 grader i 30 min.
Tag den færdige bund ud og pres appelsinen ud over den helt varme bund. (man kan sagtens også rive noget appelsinskal udover for mere smag)

Creme:


2 spsk. sukker
1 vaniljestang
2 dl mælk
2 æggeblommer
1½ spsk majsstivelse
1/4 L piskefløde
500 gr jordbær
Mandelflager

Mas sukker og vaniljekorn sammen og kom sukkerblandingen i en gryde.
Tilsæt mælk, æggeblommer og majsstivelse og pisk det hele godt sammen.
Varm blandingen ved svag varme og under konstant omrøring indtil cremen bliver tyk.

Tag den af varmen og pisk den godt. Læg film over cremen og sæt den i køleskabet så den bliver helt afkølet.

Når den er helt kold piskes den godt igen og fløden piskes til en kraftig skum og cremen røres i.

Fordel jordbær og creme over den afkølede kagebund og drys med mandelflager.

(Den er faktisk også helt go' dagen efter)

torsdag den 9. juni 2011

It's complicated..... honning og lavendel is

Jeg elsker, elsker, elsker Nancy Meyers' film og efter at have set It's Complicated lidt for mange gange, fik jeg en uimodståelig lyst til at prøve at lave honning og lavendel is (Hvis nogen er i tvivl er det den is Alec Baldwin spiser mens Meryl Streep sidder i badekarret).

Denne opskrift er fra The Perfect Scoop af David Lebovitz. Jeg har fundet en anden opskrift også som er mindre "complicated ;)" som jeg vil prøve en anden dag. Så må vi se hvilken der vinder.

125 ml honning
60 ml tørret lavendel
3,6 dl sødmælk
50 gr sukker
lidt salt
3,6 dl piskefløde
5 æggeblommer

I en lille gryde varmes honningen og 2 spsk. af den tørrede lavendel. Når blandningen er varm og flydende, tages den af varmen og står og trækker i en times tid.

Varm mælk, sukker og salt i en gryde.

Hæld piskefløden i en skål og sæt en si over. Hæld honningblandningen i sien og pres med bagsiden af en ske, så så meget som muligt kommer ned i fløden.

Pisk æggeblommerne kraftigt i en anden skål . Hæld forsigtigt den varme mælkblanding ned til æggeblommerne mens der piskes konstant.

Hæld æggeblandningen igennem sien ned til fløden.

Hæld de resterende lavendelblomster i og rør sammen over et vandbad indtil blandingen er hel kold.

Lad den stå og trække i køleskabet mellem ½ til en hel dag.

Hæld i ismaskine og kør i ca. 40 min.

Til en anden gang ville jeg nok ikke tilsætte de sidste lavendel og lade det trække så længe, med mindre man er helt tosset med lavendel.
Den var en rigtig god is. Selv ungerne hældte den ned - med god hjælp at biscottierne.

Mandel biscotti

Til is skal der jo være lidt ekstra. Jeg syntes tit at de biscotti man køber kan være lidt tørre i det...så hvorfor ikke lave dem selv!

190 gr mel
1½ tsk bagepulver
Lidt salt
60 gr majsmel
110 gr blødt smør
200 gr sukker
2 æg
1½ tsk mandelessens
40 gr mandelflager

Pisk smør og sukker sammen. Tilsæt æggene og pisk indtil dejen er let og luftig. Pisk mandelessensen i.
I en anden skål, bland mel, bagepulver og salt.
Hæld melblandningen i og bland godt. Tilsæt mandelflagerne.
Dejen er meget våd.

Del dejen i to og lav to "stammer" på en bageplade med bagepapir på. De skal være ca. 30 cm lange, 10 cm brede og 1½ cm tykke.
Dejen vil flyde ud og hæve når den kommer i ovnen.

Bag ved 180 grader i ca. 20 min. indtil den er gylden.

Tag bagepladen ud af ovnen og lade dem køle af i ca. 30 min.

Skær dem i fine skiver (ca. 1 cm - 1½ cm brede)læg dem på siden og bag dem igen i ovnen ved 180 grader i yderligere 20 min.

Lad dem køle helt af.

Man kan sagtens nøjes med at lave halvdelen, da der kommer rigtigt mange ud af dejen og bruge mandelstykker istedet for flager, hvis man gerne vil have mere "crunch".

Margarita og Mojito cupcakes

Den primær klage der kom over disse var fra min svigerfar der sagde det ikke var nok sprut i.....det er der selvfølgelig en løsning på...

Basis cupcake:

380 gr mel
1 spsk. bagepulver
lidt salt
2230 gr blødt smør
400 gr sukker
4 æg
3 lime (revet skal og presset)
½ tsk. vanilje
2,4 dl kærnemælk

Bland mel, bagepulver, salt og vanilje i en skål.. Pisk smør og sukker sammen indtil det er let og luftigt.
Tilsæt æggene et af gangen og pisk grundigt imellem hver.
Tilsæt lime juice og skal.
Tilsæt melblandningen og kærnemælk af tre omgange.

Her deler jeg så dejen i to.

Til Mojito kagerne tilsætter jeg her også en skefuld hakket mynte og to spsk. hvis rom.
Til Margarita kagerne tilsætter jeg 2 spsk tequila.

Fordel dem i 24 forme og bag ved 180 grader i 20 - 25 min.

Hvis man gerne vil have en kraftigere smag af alkohol (svigerfar) så kan man pensle de lune kager med den tilsvarende alkohol før de bliver frostet.

Frosting:

110 gr blødt smør
350 gr flormelis
1 spsk lime juice
2 spsk tequila
Lidt salt
Farve efter eget valg

Pisk smørret luftigt og tilsæt flormelis lidt efter lidt. Tilsæt lime juice og salt og tequilla.


110 gr blødt smør
350 gr flormelis
1 spsk lime juice
2 spsk hvid rom
Hakket mynte efter behov
Lidt salt
Farve efter eget valg


Pisk smørret luftigt og tilsæt flormelis lidt efter lidt. Tilsæt lime juice og salt og rom og mynte.