Idag er det faktisk min mors fødselsdag....jeg skal nok lade være med at skrive hvor gammel (ung) hun bliver, men kun at vi fejrede den igår med lækker hjemmelavet frokostbord (kyllingesalat, fiskedunser osv osv) og sluttede av med denne frække ubagte chokoladetærte...som min kære svigermor sagde "er der chokolade....det hele?" og ja, det er det. Serveret med flødeskum, creme fraiche og jordbær. Så kan man jo selv vælge.....
Chokoladetærte
1 tærtebund - man kan sagtens lave den selv, men jeg var doven og købte en færdig.
320 ml piskefløde
2 spsk sukker
et meget lille nip salt
120 gr blødt smør
450 gr god mørk chokolade
100 ml mælk
evt. kakaopulver til at strø oven på.
Bag tærtebunden efter anvisninger/opskrift og lad den køle af.
Giv piskefløden, sukker og salt et opkog.
Tag det af varmen og lade det køle et øjeblik.
Hæld smør og chokoladen (hakket i store stykker) i fløden og pisk/rør indtil det er helt opløst.
Når smør og chokolade er helt opløst tilsættes den kolde mælk og røres grundigt igennem.
Hæld blanding i den AFKØLEDE tærtebund og lad den stå i 1-2 timer. Sæt den evt. lidt i køleskabet så den rigtigt får sat sig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar