Her vil jeg dele min passion for kager, lækkerier og comfort food. Jeg håber, at I vill kigge med og føle jer inspireret til at komme i køkkenet og kaste jer ud i nogle af opskrifterne. Jeg hjælper gerne med råd og forslag og skulle I have lyst til at jeg skal lave noget til en særlig lejlighed skal I bare skrive, så finder vi også ud af det.
- Maria

"Let's face it, a nice creamy chocolate
cake does a lot for a lot of people;
it does for me"

Audrey Hepburn

tirsdag den 20. september 2011

Devils food kage med hvid chokolade frosting


Den ultimative chokoladekage, siges det. Men god er den ihvertfald.

385 gr mel
1½ tsk bagepulver
1½ tsk Natron
lidt salt
3 æggehvider
3 æggeblommer
170 gr smør
440 gr farin
225 gr mørk chokolade
4,8 dl mælk
1½ tsk vanilje

Smelt den mørke chokolade over et vandbad.

Si mel, bagepulver, natron, salt og vanilje i en skål. 
Pisk æggehviderne stive.
Pisk smør og sukker sammen så det bliver luftigt. Pisk æggeblommerne godt og piske dem i smørblandingen.
Tilsæt den smeltede (let afkølede) chokolade og pisk den grundigt sammen.
Tilsæt og pisk grundigt melblanding og mælk af tre omgange.
Tilsidst vendes de piskede æggehvider forsigtigt i.

Fordel dejen i to smurte springforme og bag ved 200 grader i ca. 40 min.

Frosting:
340 gr smør
6 spsk mælk
250 gr hvid chokolade
1 tsk. vanilje
385 gr flormelis

Smelt chokolade over et vandbad.

Pisk smørret luftigt og tilsæt først mælken, den smeltede (let afkølede) chokolade og til sidst vaniljen og pisk grundigt imellem hver ingrediens.

Til sidst tilsættes flormelisen lidt efter lidt mens der pisk godt indtil det har den rette smørbare konsistens.

Fordel et lag i mellem de to afkølede kager og derefter på toppen og siden af den samlede kage. Pynt efter lyst og lejlighed.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar