Her vil jeg dele min passion for kager, lækkerier og comfort food. Jeg håber, at I vill kigge med og føle jer inspireret til at komme i køkkenet og kaste jer ud i nogle af opskrifterne. Jeg hjælper gerne med råd og forslag og skulle I have lyst til at jeg skal lave noget til en særlig lejlighed skal I bare skrive, så finder vi også ud af det.
- Maria

"Let's face it, a nice creamy chocolate
cake does a lot for a lot of people;
it does for me"

Audrey Hepburn

tirsdag den 20. september 2011

Hindbær cheese cake cup cakes og hindbær cookies


Cup Cakes
Bund:
375 gr smuldrede Digestiv kiks
4 spsk. smeltet smør
3 spsk sukker
Topping:
170 gr hindbær
2 spsk. sukker
Fyld:
900 gr smøreost (jeg bruger Philadelphia....IKKE LIGHT)
300 gr sukker
Lidt salt
1 tsk. vanilje
4 æg

Kør kiks i en food processor eller blender indtil de er som rasp. Smelt smørret og bland det godt sammen.
Press ca. en spiseske fyld i bunden af hver form og bag ved 180 grader i ca. 5 min. indtil de er faste.

Hindbær og sukker køre i en blender eller med en stavblender indtil det er helt fint. Før det igennem en si, så det kun er den helt fine puré der er tilbage.

Smøreosten piskes i en skål indtil den er luftig. Pisk sukkeret i. Derefter salt og vanilje og til sidst piskes æggene i et af gangen.

Fyld formen ca. 2/3 op med fyldet og læg tre små dråber hindbærpuré oven på og med en tandstik "røres" rundt i puréen til den danner et fint mønster.

Bag ved 180 grader i ca 22 min. og sæt dem i køleskabet efter afkøling i mindst 4 timer.

Denne opskrift giver ca. 30 styk.

Hindbær cookies
Giver ca. 25 færdige kager.

240 gr. mel
70 gr. kartoffelmel
lidt salt
200 gr kodlt smør
85 g sukker

Fyld:
50 gr hindbær
150 gr. hvid chokolade
2,5 spsk. piskefløde
lidt rød/pink frugtfarve

Bland mel, kartoffelmel og salt. Skær det kolde smør i mindre stykker og smuldrer det i mel blandingen, når det har samlet sig til en dej kan sukkeret æltes i.
Pak dejen ind i husholdningsfilm og sæt den på køl i ca. 30 min.

Ælt dejen godt igennem så den er helt samlet og rul den ud på et meldrysset bord. Dejen er meget fedtet.
Stik cirkler ud i den størrelse og form man ønsker og bag dem ved 200 grader i ca. 8 min. De skla være let gyldne.

Til fyldet hældes hindbær, fløde og chokolade i en gryde og opvarmes forsigtigt. Rør/pisk jævnligt så cremen bliver lind.
Lad den køle af og sæt den på køl.
Når kagerne er kolde smørers eller tylles cremen på en kage og en anden lægge ovenpå så de laver en lille sandwich.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar