Her vil jeg dele min passion for kager, lækkerier og comfort food. Jeg håber, at I vill kigge med og føle jer inspireret til at komme i køkkenet og kaste jer ud i nogle af opskrifterne. Jeg hjælper gerne med råd og forslag og skulle I have lyst til at jeg skal lave noget til en særlig lejlighed skal I bare skrive, så finder vi også ud af det.
- Maria

"Let's face it, a nice creamy chocolate
cake does a lot for a lot of people;
it does for me"

Audrey Hepburn

tirsdag den 27. september 2011

Bezzer Wizzer game on og Cookies and Creme i kageform...

Vi er nogen stykker der med jævne mellemrum mødes og spiller Bezzer Wizzer......det er er meget alvorligt og der bliver ikke givet ved dørene. Men derfor må man jo gerne smide en lille kage ind i kampen.
Denne gang blev det en Cookies and Creme chokoladekage....... en meget meget fræk chokoladekage. jeg vil helt klart bruge bundende igen til noget andet fordi de var vældig gode og luftige. Det kan godt være det virker lidt uoverskueligt og meget, men det er det faktisk ikke og den er det bestemt værd.

Bundende:
400 gr sukker
225 gr mel
95 gr kakao
1½ tsk bagepulver
1½ tsk Natron
1 tsk salt
2 æg
2,4 dl mælk
1,2 dl olie
2 tsk vaniljepulver
2,4 dl kogende vand

Bland sukker, mel, kakao, bagepulver, Natron, salt og vanilje i en stor skål. Tilsæt æg, mælk og olie og pisk dejen godt igennem. Rør det kogende vand i. Dejen er nu helt flydende.

Hæld den i to smurte springforme og bag ved 180 grader. I min ovn skulle de faktisk have 50 min selvom opskriften sagde 30 min. Men bag den til den er færdig og en tandstik eller lignede kan stikkes i og komme ud ren.

Fyld:
3 dl piskefløde
70 gr flormelis
1/4 tsk vanilje
10 Oreos, hakkede

Pisk fløde, flormelis og vanilje sammen i en skål. Hak kagerne grundigt og vend dem i massen.

Frosting:
110 gr smør
85 gr kakaopulver
380 gr flormelis
0,8 dl mælk
1 tsk vanilje

Smelt smørret og rør kakaoen og vaniljen i.
Bland skiftevis flormelis og mælk i indtil den får den rigtige smørbare konsistens.


Kagen samles ved at man placere en afkølet bund på sit kagefad og tyller en kant med frostingen hele vejen rundt på kanten.  Derefter fyldes bunden med flødeskummen (husk der også skal være til toppen). Læg den anden bund ovenpå.
Fordel chokoladecremen hele vejen rundt om kagen, fordel resten af flødeskummen ovenpåkagen og tyle et mønster efter ønske og kreativitet i kanten og ovenpå.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar