Her vil jeg dele min passion for kager, lækkerier og comfort food. Jeg håber, at I vill kigge med og føle jer inspireret til at komme i køkkenet og kaste jer ud i nogle af opskrifterne. Jeg hjælper gerne med råd og forslag og skulle I have lyst til at jeg skal lave noget til en særlig lejlighed skal I bare skrive, så finder vi også ud af det.
- Maria

"Let's face it, a nice creamy chocolate
cake does a lot for a lot of people;
it does for me"

Audrey Hepburn

lørdag den 19. marts 2011

Gulerodsmuffins

Lysten kommer over mig til gulerodsmuffins (særligt cream cheese toppingen ;)).

Denne opskrift er helt genial. Man kan sagtens spæde op med hakkede valnødder, hasselnødder eller rosiner lige hvad man lyster.


Giver ca. 12 styks

Ca. 170 gr mel
Lidt over ½ tsk. bagepulver
½ tsk. Natron
Lidt over ½ tsk stødt kanel
Et nip stødt muskat
Et endnu mindre nip stødt nellike
salt
4-5 gulerødder
150 gr sukker
55 gr farin
2 æg
Næsten 2 dl olie (raps bruger jeg)

Gulerødderne skrælles og rives helt fint. Sæt til side.
Bland mel, bagepulver, natron, krydderier og salt i en skål og vend de revne gulerødder heri.
En en anden skål piskes æg, sukker og farin sammen til en luftig masse. Tilsæt olien lidt efter lidt så det bliver blandet godt.
Til sidst blandes gulerods/mel blandingen i og der røres indtil dejen er ensartet.

Dejen fordeles i de ønskede forme og bages i en 180 grader varm oven i ca. 20 min. eller til man kan stikke en tandstik eller lignende i og den er tør.

Topping


Et bæger (200 gr) flødeost
60 gr. blødt smør
½ Spsk. vanilje
240 gr. flormelis

Smør og flødeost piskes godt sammen. Tilsæt vaniljen og pisk flormelissen i lidt efter lidt.


De blev faktisk helt fantastisk gode.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar